27. aug. 2021
Af Pia Meisner
PL-guld til 21-årige Tobias: Det er helt vanvittigt
Tobias Thorning Jørgensen
Foto: Ritzau Scanpix
Den 21-årige dressurrytter Tobias Thorning Jørgensen har vundet Danmarks første guldmedalje ved de paralympiske lege i Tokyo.
- Det er helt vanvittigt!
Sådan lød det til dr.dk fra en stolt og glad Tobias Thorning Jørgensen efter at han den 27. august 2021 havde sikret den første guldmedalje til Danmark ved de paralympiske lege i Tokyo.
Den blot 21-årige dressurrytter, der har muskelsvind, er PL-debutant, men det lykkede den unge rytter at holde nerverne i ro og vinde den individuelle konkurrence.
Et virkelig flot ridt og en score på 78,9 sikrede ham guldmedaljen, der er Danmarks medalje nummer 300 gennem tiden.
Foto: Ritzau Scanpix
Der var i forvejen høje forventninger til Tobias Thorning Jørgensen fra Billund Sportsrideklub, idet han tidligere har vundet EM-guld to gange og for tiden er nummer et på verdensranglisten.
Vi ønsker Tobias stort tillykke med den fornemme placering!