16 pletskud: Se Uffe Ellemann-Jensens liv i billeder
Mandag i denne uge blev Uffe Ellemann-Jensen indlagt på grund af den kræftsygdom, han i flere år har kæmpet med, og natten til søndag 19. juni sov han stille ind med familien omkring sig.
Uffe Ellemann-Jensen blev 80 år gammel, og han havde et særdeles begivenhedsrigt liv.
Flot politisk karriere
Han havde blandt andet arbejdet som journalist, inden han i 1977 blev valgt ind i Folketinget første gang.
Fra 1982-1993 var han udenrigsminister, og fra 1984-1998 var han ligeledes formand for Venstre. Han udtrådte af Folketinget ved valget i 2001.
Siden har Uffe Ellemann-Jensen siddet i en række bestyrelser, og på TV 2 News lavede han i nogle år magasinet "Ellemann & Lykketoft" sammen med Mogens Lykketoft.
Fire børn
Uffe Ellemann-Jensen har fire børn. Han var først gift med Hanne Jonsen, som han fik Claus og Karen med. Siden mødte han Alice Vestergaard, som han fik sønnen Jakob med. Desuden adopterede han hendes datter Helene fra et tidligere forhold.
Uffe Ellemann Jensen døde omgivet af sine nærmeste.
Se nogle af de mange pletskud fra hans liv i galleriet herover.