Anne-Mette Rasmussen: Sådan fejres min runde fødselsdag
Spørger man Anders Fogh Rasmussen og hans hustru Anne-Mette Rasmussen, hvad de glæder sig mest til i 2018, er der ingen tvivl: Det bliver at fejre Anne-Mette, der fylder rundt.
Tidlig fejring
Anne-Mette Rasmussen fylder 60 år, og selvom selve dagen hedder den 13. juli, begynder de på fejringen lidt før. En del før, faktisk!
- Fordi Anne-Mette fylder rundt, tager vi hele familien med til Dansk Vestindien i februar. Så man må sige, det er en tidlig fejring. Og det er med børn og børnebørn, så vi bliver 14 i alt, fortæller Anders Fogh Rasmussen.
Seks børnebørn
Det tidligere statsministerpar har tre børn Maria, Henrik og Christina og i alt seks børnebørn, så det bliver liv og glade dage, når hele familien rejser af sted mod varmen, mens det stadig er vinter herhjemme.
Så kan man jo altid fejre fødselsdagen endnu engang med en havefest til sommer ...
Anders Fogh Rasmussen fylder 65 år den 26. januar.