Astrid Krag mor for tredje gang: Han har deller på armene
Selvom det er tredje gang, Astrid Krag og Andreas Seebach bliver forældre er glæden ikke mindre.
- Vi er meget glade, det er jo et lille mirakel at kunne sætte sådan et lille nyt liv i verden. Denne gang skal jeg have en barsel med god tid til den lille ny, fortæller Astrid Krag til BILLED-BLADET.
De to store børn, Karla på seks og Malte på tre, er meget stolte.
- Især storesøster har mest lyst til at blive hjemme og nusse ham og skifte ble i stedet for at skulle i skole, beretter mor Astrid.
Astrid Krag: Fødslen gik fint
Det lille ny familiemedlem blev født på Hvidovre Hospital og vejede 3860 gram og er 53 centimter lang.
- Han har dobbelthage og deller på armene, og så har han sin storesøsters mørke hår og sin storebrors blå øjne.
Alle i den nu fem personer store familie har det godt.
- Fødslen gik fint, og vi var hjemme fem timer efter.
Astrid Krag har delt et billede af den stolte far og den nyfødte søn på sin Instagram-profil. BILLED-BLADET har fået lov til at bringe billedet:
Et billede slået op af Astrid Krag (@astridkrag) den
24. Nov 2015 kl. 12:42 PST