I overraskende selskab: Se, hvem Inger Støjberg havde med
- Det var en ekstrem rørende gudstjeneste, hvor jeg igen kunne mærke sammenholdet i Danmark, i Europa og i hele den frie vestlige verden, lød det berørt fra Inger Støjberg, partileder og stifter af Danmarksdemokraterne, da hun kom ud fra Holmens kirke efter fredagens gudstjeneste på årsdagen for krigen i Ukraine.
Overraskende ledsagere
På den følelsesladne dag overraskede hun med sine ledsagere.
- Jeg har to praktikanter med i dag fra Hadsund. Den ene er naboens datter, Martha, som jeg har kendt, ja altid, forklarede Inger Støjberg, der har haft base i Hadsund siden 2001.
Har det utrolig godt
Inger Støjberg fortalte desuden lidt om, hvordan det hele går.
- Jeg har det utrolig godt, og jeg har heller ikke grund til andet. Med en fantastisk opbakning både fra venner og familie og nu også et rigtig godt bagland i et helt nyt parti. Så det er jo skønt. Men det har godt nok været et turbulent år. For et år siden gik jeg og ventede på, at jeg skulle komme i gang med at afsone min dom på 60 dage og vidste vitterligt ikke, hvornår det blev, og var ved at skabe mig et fundament og en ny tilværelse. Ja, der er sket meget på et år, forklarede hun.
Ingen tid til afslapning
Får du tid til at slappe af nogle gange?
- Nej, er det korte svar, kom det spontant og med et smil fra Inger Støjberg.