28. apr. 2011
Af af Thomas Flindt

Jens Rohde overværede fødslen – far til tre

Jens Rohde med sin kone Katrine Fusager
Jens Rohde med sin kone Katrine Fusager
Foto: Niels Henrik Dam
Politikeren Jens Rohde oplevede for første gang en fødsel på tætteste hånd.

Europaparlaments-medlemmet Jens Rohde blev i påsken far til sit tredje barn. Sammen med konen Katrine Fusager har han to piger, og påskelørdag kom så den tredje. Katrine var gået 12 dage over tid, og den 54 cm lange og 4033 gram tunge pige tog næsten 10 timer at få ud.

- Det var første gang, jeg overværede en fødsel, for mine to andre piger er født ved kejsersnit, så det var en meget grænseoverskridende oplevelse, fortæller han til Se og Hør.

Fødslen foregik på Viborg Sygehus, hvor fødeafdelingen skulle være landets bedste, og Jens Rohde var da også godt tilfreds med behandlingen, da de allerede var hjemme samme aften.

Imponeret over sin kone

Efter oplevelsen har politikeren fået stor respekt for det modsatte køn.

- Aldrig før har jeg "live" set nogen i så stor smerte, og det har givet mig stor respekt for kvinder, som går igennem det. Det er meget imponerende, siger Jens Rohde til ugebladet. Ham og Katrine har allerede forudbestemt at deres datter skal hedde Veronika, men de vidste på forhånd ikke kønnet.

Læs mere om: