Lars Løkke klipper får på Færøerne
Lars Løkke Rasmussen har købt en andel af en fåreflok på Færøerne, og det kalder på landmanden i den tidligere statsminister.
Sammen med hustruen Solrun, der stammer fra Færøerne, har han taget turen til de nordatlantiske øer for at deltage klipningen af flokken.
På Facebook har Lars Løkke Rasmussen lagt et billede ud, hvor han har smøget ærmerne op, grebet barbermaskinen og høster uld i stor stil.
- En helt fantastisk dag i fjeldet i Gjógv i godt færøsk selskab, skriver Lars Løkke Rasmussen begejstret på det sociale medie.
Hvis Lars Løkke Rasmussen smider en pose uld af hos Gudrun & Gudrun i Thorshavn og lokker dem til at strikke en Sarah Lund-sweater af det, så lover BILLED-BLADET hermed at auktionere den helt unikke sweater bort og give pengene til et velgørende formål efter den tidligere statsministers eget ønske.