
Lars Løkke Rasmussens gribende mindeord om Peter Christensen: Sådan var hans sidste tid

Torsdag kom det frem, at den tidligere politiker Peter Christensen er død i en alder af kun 49 år efter længere tids sygdom.
Den triste nyhed har ramt udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen hårdt.
Han arbejdede i flere år sammen med Peter Christensen, da han var minister under Lars Løkkes regering.
Den 60-årige politiker har delt et opslag på Instagram med gribende mindeord om sin tidligere kollega og ven.
Han indleder opslaget med at skrive, at Peter Christensen overlevede en kræftsygdom, da han var ung, og at det gav ham en stålfast vilje.
Lars Løkke mindes deres tid sammen i regeringen og erkender, at det skabte skår i et livslangt venskab, da Peter Christensen mistede sin ministerpost i 2016 og endegyldigt sagde farvel til dansk politik.
Derfor er Lars Løkke også taknemmelig for, at de nåede at klinke skårene, og han skriver i opslaget, at de mødtes for nyligt til en frokost med den gamle vennekreds.
Her oplevede politikeren den gamle, livsglade Peter, som på dette tidspunkt godt vidste, at hans skæbne var uundgåelig, men var afklaret med det.

Lars Løkke skriver, at Peter Christensen gerne ville sige ordentligt farvel til familie, venner, bekendte og sørge for, at der var orden i tingene.
Peter Christensen sov stille ind i sit hjem torsdag den 6. februar 2025.
Han efterlod sig sin hustru, TV 2-vært Josefine Kofoed, og deres lille søn. Han efterlader sig også to børn fra et tidligere forhold.
