17. aug. 2024
Af Josephine Sjelhøj
Lyst hår og lilla glimmer på kinderne: Mette Frederiksen overrasker til Copenhagen Pride
Mette Frederiksen.
Mette Frederiksen var blandt de mange festglade, som fejrede Copenhagen Pride lørdag den 17. august.
Lørdag den 17. august kulminerer årets Copenhagen Pride med en kæmpe parade og fejring, og igen i år er tusindvis af mennesker samlet for at hylde mangfoldighed.
Festen startede på Frederiksberg, hvor mange festglade mennesker var dukket op, og her kunne man spotte et velkendt ansigt blandt gæsterne.
Statsminister Mette Frederiksen dukkede nemlig på overraskende vis op til Copenhagen Pride.
Under fejringen viftede statsministeren med regnbueflag og hilste også storsmilende på flere af de fremmødte - blandt andre Pia Olsen Dyhr.
Mette Frederiksen, som så sommerlig ud med en lysere frisure, fik desuden lilla glimmer på kinderne i den særlige anledning.
Se billederne af Mette Frederiksen til Copenhagen Pride i galleriet øverst i artiklen.