2. jun. 2009
Af af Signe Ravn
Malou Aamund fylder 40 uden panik
Malou Aamund 40 år
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Folketingsmedlemmet Malou Aamund glæder sig over sit liv, så den runde fødselsdag giver ikke anledning til krise.
Malou Aamund kan skrive både model, direktør og folketingsmedlem på cv'et, og allerede i en tidlig alder fik kronprinsens tidligere kæreste udstrakt frihed under ansvar, hvilket gjorde hende ældre end hendes år. "På en eller anden måde føler jeg, at jeg har været 40 hele mit liv. Så på en måde kommer den fødselsdag ikke som en overraskelse!" fortæller Malou Aamund, der fylder 40 år den 28. juli, til SØNDAG. Og 40-års panikken og følelsen af ikke at have nået det hele, mærker hun heller ikke. "Jeg havde nogle vilde ungdomsår, hvor jeg virkelig fik afreageret. Derfor har jeg heller ingen problemer med at leve et stille og roligt liv i dag. Jeg synes bare, jeg er i balance," siger Malou Aamund til SØNDAG: "Jeg har været heldig med, at jeg har mødt den mand, jeg vil dele mit liv med - og at vi har tre skønne børn. Og jeg har oplevet utroligt mange spændende ting arbejdsmæssigt."