2. dec. 2024
Af Luise Marie Bekker

Midt i en svær tid: Sød juleoverraskelse til Søren Papes forældre

Søren Pape Poulsen med sin forældre, Svend og Ruth.
Søren Pape Poulsen med sin forældre, Svend og Ruth.
Foto: Jesper Sunesen
Julen bliver en svær tid at komme igennem for Søren Papes forældre, Svend og Ruth. Første søndag i Advent fik de sig en sød overraskelse.

Julen var altid en helt speciel højtid i Søren Papes familie.

Søren var et udpræget julemenneske, der gik op i traditioner og i nærværet med sine nærmeste.

– Vi holdt altid juleaften med Søren. Vi spiste, og så satte Søren sig ved klaveret, og så sang Søren og jeg, fortæller han mor, Ruth, til BILLED-BLADET.

Det bliver en noget anderledes jul for Svend og Ruth i år.

– Juleaften har Svend og jeg med hinanden. Det har vi bestemt. Det er det allerbedste, at vi er hjemme juleaften. Og det er bare vi to, siger hun og fortæller, at det er en hård tid.

Et lille lys i mørket

1. søndag i advent blev Svend og Ruth overrasket i deres hjem med en julekalender.

Sørens venner havde skrevet historier om Søren – en at åbne hver dag indtil jul.

Svend og Ruth.
Svend og Ruth.
Foto: Privat

Og som det ses, er gestussen i dén grad værdsat.

– Vi synes, de skulle have dem at se frem til i en ellers mørk tid, fortæller familievennen og Søren Pape Poulsens Executive Assistant, Emil Husth Marling.

Emil Husth Marling.
Emil Husth Marling.
Foto: Lars Horn

Læs mere om: