Morten Løkkegaard: Derfor er det fint at fylde 60
Morten Løkkegaard fylder 60 år i december og fejrer det i januar med at tage børn, svigerbørn og børnebørn med til Thailand. Den store fest gemmer han og hustruen, Connie Dahl Løkkegaard, til maj, når de kan fejre sølvbryllup.
- Jeg har det ikke slemt med at blive 60. Det var værre, da jeg fyldte 50. Jeg oplevede det som et meget skarpt hjørne. Det var midt i en brydningstid, hvor jeg lige var blevet disset af vælgerne og ikke opnåede genvalg til Europa-parlamentet. Men jeg tog nogle beslutninger, som jeg aldrig har fortrudt. Nemlig at kaste mig ind i kampen igen. Og så holdt jeg en kæmpe 50-års fødselsdagsfest, hvor jeg virkelig gav den fuld gas. Jeg valgte at gå offensivt ind i 50’erne i stedet for at være defensiv, fortæller han.
– Nu bliver jeg så 60 og oplever, at min erfaring for alvor kan bruges til noget. Selvfølgelig kan jeg godt mærke det almindelige legemlige forfald. For tre-fire år siden begyndte jeg at opdage, at jeg ikke kan spise så meget mere uden at tage på. Jeg har fra naturens hånd en glubende appetit, men nu prøver jeg at holde igen og løbe noget mere.
Læs stort interview med Morten Løkkegaard og hans hustru i BILLED-BLADET, der kom på gaden torsdag den 11. juli.