Nu er det afsløret: Det skal Jacob Mark efter Folketinget
Torsdag 24. oktober kunne TV 2 News afsløre, at SF’s stemmesluger Jacob Mark oplyser til Berlingske, hvad han skal, når han 1. december forlader Folketinget.
Han skal arbejde med public affairs i energiselskabet Andel.
Han var ellers uofficielt udråbt til at være SF’s kronprins og dermed den, der skulle overtaget roret, når Pia Olsen Dyhr slipper det.
Men sådan kommer det ikke til at gå. I hvert fald annoncerede Jacob Mark for nylig, at han har besluttet at forlade politik efter 15 år som folkevalgt.
Forskellige grunde
Til flere medier har Jacob Mark udtalt, at der er forskellige grunde til beslutningen.
Blandt andet at jobbet som politiker er stressende, hvilket han personligt fik kontant afregning på i 2021, hvor han i syv måneder var sygemeldt med stress.
Det har han beskrevet i bogen ”Fartblind”, der handler om stress, kærlighed og livet i top-politik.
En anden væsentlig grund er, at han og kæresten Christina Krzyrosiak Hansen, der er borgmester i Holbæk, i sommeren 2023 blev forældre til lille Theodor.
Her er de til gallataffel på Christiansborg Slot.
Rollen som far vil Jakob Mark gerne prioritere at have bedre tid til.
Bor på en gård
Hvad det næste job skal være, holdt Jakob Mark i første omgang for sig selv.
Men nu er det altså afsløret, at Andel, der har hovedkontor i Svinninge i Nordvestsjælland, får Jakob Mark på lønningslisten, når han skifter Folketingssalen ud med et nyt job.
Jakob Mark bor i Vestsjælland på en gård i byen Tuse.
17. september var han hovedpersonen i tv-programmet ”Kender du typen”, som du kan se eller gense på dr.dk.