Peter Christensen er død: Hun var hans store kærlighed
![Peter Christensen.](https://imgix.billedbladet.dk/2025-02-07/PC.jpg?auto=format,compress&fit=crop&ar=394:221&crop=faces,entropy)
Torsdag aften kom en meget trist nyhed.
Peter Christensen, der i en årrække var medlem af Folketinget samt skatte- og forsvarsminister, er gået bort i en alder af 49 år efter længere tids sygdom.
Han var landsformand for Venstre Ungdom fra 1999 til 2001, hvorefter han blev valgt til Folketinget, hvor han sad frem til 2015.
Året efter - 2016 - bød så på en lykkelig, privat begivenhed for Peter Christensen, der blev gift med sin store kærlighed Josefine Kofoed i Holmens Kirke.
![Josefine Kofoed og Peter Christensen på deres bryllupsdag.](https://imgix.billedbladet.dk/2025-02-07/Holmens28.jpg?auto=format,compress&fit=min&crop=faces,entropy)
Josefine Kofoed er vært på TV 2 og var gennem årene naturligvis ved Peter Christensens side til diverse arrangementer.
Det gjorde sig blandt andet gældende, da det daværende regentpar i 2014 holdt aftenselskab for regeringen, Folketinget og danske medlemmer af Europaparlamentet på Christiansborg Slot.
![Josefine Kofoed og Peter Christensen på Christiansborg Slot i 2014.](https://imgix.billedbladet.dk/2025-02-07/BB-25049.jpg?auto=format,compress&fit=min&crop=faces,entropy)
Parret fik i 2018 en søn, mens Peter Christensen også efterlader sig to børn fra et tidligere forhold.