Pia Allerslev på succesfuld lynkur
Pia Allerslev, viste sine smukke former frem, da hun i 2011 svingede benene til sambamusik i "Vild med dans". Nu er formerne blevet endnu flottere, for den 40-årige Kultur- og fritidsborgmester har nemlig et nytårsforsæt, der hedder, at hun skal slanke sig. Og efter blot fire uger er der resultater. Hun fortæller nemlig til SE og HØR, at hun har tabt sig otte kilo.
- Januar er måneden, hvor jeg tager mig sammen og går på januar-detox. Jeg drikker ikke alkohol, spiser ingen sukker og alt det der, siger hun.
Hun fortæller, at hun er begyndt at træne mere og spise mindre, end hun plejer.
- Jeg synes, det er en god måde at starte året på. Starte på en frisk og have det godt med sig selv, siger hun.
Du kan se Pia Allerslev lave (måske sund) mad på TV mandag aften, hun er nemlig en af deltagerne i programmet "Masterchef", der har premiere kl. 19 på TV3, hvor hun dyster i madlavning mod 41 andre kendisser.