15. nov. 2023
Af Karina Didriksen

Pia Kjærsgaard har været hårdt ramt: Nu har jeg fået mere styr på tilværelsen

Pia Kjærsgaard.
Pia Kjærsgaard.
Foto: Martin Høien
Politikeren Pia Kjærsgaard har gennemgået en hård tid, men nu ser hun lyst på tilværelsen igen.

Pia Kjærsgaard har haft meget at glæde sig over i år, men der har også været nogle mørke perioder i hendes liv.

Det erkendte den 76-årige politiker, da hun var til optagelserne af ”Året der gak” i Cirkusbygningen.

- Jeg har fået mere styr på tilværelsen. Jeg har været ude i noget, der har været hårdt, men jeg har det godt nu, fortalte Pia Kjærsgaard og uddybede:

- Det har været en hård politisk tid, det har det virkelig. Men nu er jeg igen glad for at komme til gruppemøde på Christiansborg hver dag.

Heldigvis kan Pia Kjærsgaard også glæde sig over, at familien har det godt.

- Det går så godt for familien, og børnebørnene trives. Den ældste er 28, og det forstår jeg slet ikke. De to mellemste bliver 23 med tre ugers mellemrum, og så har vi heldigvis en på 19 år, fortalte hun med et smil.

Pia Kjærsgaard fulgtes med ægtemanden Henrik Thorup til showet.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-11-15/_mho4925.jpg
Foto: Martin Høien

Læs mere om: