Læs også
I dag siges det sidste farvel til Ritt Bjerregaard: Sådan bliver begravelsen
Tidligere politiker og overborgmester i København Ritt Bjerregaard døde den 21. januar, 81 år gammel.
Hun begraves fra Nordre Kapel på Vestre Kirkegård onsdag den 1. februar.
Begravelsen begynder kl. 13.00, hvor bl.a. Ritts veninde, musikeren Anne Linnet vil optræde.
Der vil også være fællessang i kapellet, og sangen, der skal synges, er den 100 år gamle sang ”Når jeg ser et rødt flag smælde”.
Sangen er en arbejdersang, som blev skrevet af Oskar Hansen.
Den regnes for at være slagsang for Socialdemokratiet, som Ritt Bjerregaard var medlem af i mere end 50 år.
Statsminister og partiformand for Socialdemokratiet Mette Frederiksen vil også holde tale i kapellet.