11. maj. 2019
Af af Lisbeth Grube
Romantisk bryllup: Politikeren Pernille Vermund gift
Pernille Vermund, Lars Tvede
Foto: Thomas Laursen
Pernille Vermund, formand for Nye Borgerlige, sagde ja til sin store kærlighed, Lars Tvede, ved et kirkebryllup lørdag.
Politikeren Pernille Vermund har et tætpakket program i valgkampen, men lørdag stemplede hun ud og trak i den hvide brudekjole.
43-årige Pernille giftede sig med den 62-årige iværksætter og rigmand Lars Tvede i Egebæksvang Kirke i Nordsjælland.
Det føles fantastisk
- Det føles fantastisk, udbrød den nygifte formand for Nye Borgerlige, som nu hedder Tvede til efternavn.
- Der var en rigtig god stemning i kirken, og der blev grinet meget, fortalte bruden.
Parret kommer ikke til at bo sammen som ægtefolk, for Pernille, som er mor til tre sønner, bor i Snekkersten, mens Lars, der er far til to voksne døtre, bor i Schweiz.
Se reportagen fra det romantiske bryllup i BILLED-BLADET nr. 20, der udkommer på onsdag.