3. okt. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Se billedet: Søren Gade ankom til Folketingets åbning hånd i hånd med sin kæreste

Søren Gade
Søren Gade
Foto: Hanne Juul
Folketingets formand, Søren Gade, ankom tirsdag hånd i hånd med sin kæreste til Folketingets åbning.

Den 3. oktober er en festdag for demokratiet, for som altid er den første tirsdag i oktober lig med den traditionsrige åbning af Folketinget.

De kongelige deltager på den store dag, hvor politikerne naturligvis også strømmer til.

Mange har deres ægtefæller eller kærester med, og det gælder også Folketingets formand, Venstres Søren Gade.

Tirsdag formiddag ankom han nemlig hånd i hånd med kæresten Marianne Kirk. Det var i sommer, det kom frem, at den 60-årige politiker har fået en kæreste.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-10-03/20231003-094909-l-5104x3400ma.jpg
Marianne Kirk og Søren Gade på vej til Folketingets åbning.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Vi har kendt hinanden som venner og bekendte i en del år, da vi er kommet i samme bekendtskabskreds, sagde Marianne Kirk til Avisendanmark tidligere på året.

Hun har tre voksne børn og en hjemmeboende søn, mens Søren Gade har to voksne døtre.

Læs mere om: