Tiden går langsomt for Poul Schlüter
Dagene er lange i den store lejlighed på Frederiksberg for Poul Schlüter. Hans 20 år yngre hustru, Mie, er en efterspurgt ballet-instruktør på Den Kongelige Balletskole og har ingen planer om at gå på pension. Tiden bruger han på avislæsning og bøger.
- Den er meget stor. Det er den. 355 kvadratmeter. Jeg har boet her i 30 år. Det er sør'me lang tid.
I den mellemste af de tre store, stille stuer, hvor efterårssolen blødt strømmer ind gennem dobbeltruderne, fortæller Danmarks statsminister fra 1982 til 1993 om samarbejdet i foråret med den tidligere TV-journalist Kurt Strand.
Under otte timelange samtaler talte de sig igennem Pouls barndom i Tønder, om det lykkelige ægteskab med Lisbeth Schlüter og den massive sorg, der ramte ham, da hun døde, kun 44 år gammel i 1988; om benhårdt og barsk politisk arbejde med at holde samme på fire forskellige partier i den berømte "Firkløver-regering" i 80'erne.
- Nu har jeg ikke så meget kontakt til folkene i partiet mere. Sådan går det. Når der er gået nogle år, efter man er kommet ud af Folketinget, så mister man kontakten. Det er et barsk job at være statsminister. Vi er dog en håndfuld ministre fra dengang - Henning Dyremose, Palle Simonsen, Torben Rechendorff og Grethe Rostbøll - der mødes tre gange om året til frokost på restaurant Bjørnekælderen på Frederiksberg Allé. Så taler vi om, hvordan det går i politik. Og så falder der nogle drøje hug. Navnlig i den sidste tid, siger Poul Schlüter tørt.
Kredsløbet ikke så godt
Poul Schlüter var næsten 74 år, før han slap det sidste tag i arbejdslivet - som kommitteret for Nordisk Ministerråd. Derefter ventede kun pensionisttilværelsen, som man fornemmer, at han selv i dag har svært ved at acceptere.
- Jeg havde forberedt at spille golf og bridge, når jeg gik på pension. Så er der nemlig noget at lave om dagen og om aftenen. Mie og jeg mødes jævnligt med nogle venner og spiller bridge hele eftermiddagen og aftenen, siger Poul Schlüter og røber, at han efterhånden er rigtig god til bridge.
Golfen er Schlüter stoppet med; bentøjet vil ikke længere.
- Mit kredsløb er lidt svagt. Så jeg går ikke så godt mere. Det må jeg altså bøje mig for. Netop fordi kredsløbet er dårligt, skal jeg gå mere. Så det er lidt af en kamp. Det er også derfor, jeg har en motionscykel stående både her og i sommerhuset i Hornbæk, selv om de nu ikke blive brugt så meget, som de skulle.
Konen arbejder hele dagen
Pouls kone gennem 22 år, Mie Vessel Schlüter, er stadig meget aktiv som instruktør på Det Kongelige Teaters balletskole. Klokken otte om morgen er hun gået; lang tid før ægtemanden vågner.
- Min rytme er, at jeg står sent op. Så går jeg ud i køkkenet og laver mig en kop kaffe og en rugbrødsmad med ost. Og så læser jeg avisen. Så er klokken blevet to. Det tager lang tid at læse avisen. Det tager 2½ time. Og når jeg er færdig med avisen, så starter jeg på en eller anden bog. Det er tit en biografi fra guldalderen. De er så spændende. Så læser jeg et par timer. Når Mie kommer hjem hen på eftermiddagen, så spiser vi mad. Så går hun ind på teatret igen om aftenen, hvis det er en forestilling, hun har instrueret, der spiller. Sådan er det jo. Hun vil gerne blive ved, så længe hun kan. Og det tænker jeg, at hun kan. Hun er jo gode venner med dem inde på teatret. Det er dejligt for hende, at hun trives godt med arbejdet.
- Men tiden kan falde lang for mig, fordi Mie har så travlt. Jeg sidder meget herhjemme. Hele eftermiddagen sidder jeg og læser bøger. Det er anderledes end dengang, jeg var i beskæftigelse.