Tillykke til Karen Hækkerup
Karen Hækkerup kan i dag torsdag fejre sin 40-års fødselsdag, skriver Berlingske.
Den socialdemokratiske justitsminister blev født den 12. juni 1974 i Hillerød som datter af en lærer og en psykolog.
Hun begyndte allerede som teenager at interessere sig for politik, og som 15-årig meldte hun sig ind i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom.
Otte år senere, i 1997, blev hun valgt ind i Københavns Borgerrepræsentation som folkeskoleordfører, og i 2005 blev hun medlem af Folketinget.
I 2011 tiltrådte hun som social- og integrationsminister i Helle Thorning-Schmidts regering, og i december 2013 overtog hun justitsministerposten fra Morten Bødskov.
Ministeren med den direkte facon og de kontante budskaber blev i 2000 gift med Ole Hækkerup, der også er medlem af Folketinget. Parret bor på Amager sammen med sønnen Mads og døtrene Ellen og Kristine.