
Læs også
Prins Joachim i kæmpe lovestorm: Skønne mand!
Der sker meget ude omkring i verden i disse tider, og Mette Frederiksen rejser som mange andre politikere rundt i verden for at tale med verdensledere.
Onsdag kunne man dog møde hende hjemme i Danmark, for her var statsministeren gæst til CPH-DOX’ åbningsgalla.
Med sig havde hun sin søn, Magne, som for længst er vokset sin mor over hovedet.
Statsministerens søn er nu 19 år, og sammen med sin mor hilste han på Norges finansminister Jens Stoltenberg. Dokumentaren ”Facing War”, der omhandler Stoltenbergs sidste tid som generalsekretær i Nato, blev vist på dokumentarfilmfestivalens åbningsdag.
Magne, som bliver student til sommer, er allerede politisk aktiv og blev i 2023 valgt som afdelingsformand i DSU København Nord.