Puk Elgårds kæreste tæt på at drukne i Himalaya
Det var tæt på at koste den tidligere Jægersoldat Lothar Friis livet, da han under optagelserne til "Ingen kære mor - alene i Himalaya", skulle krydse en brusende flod.
Det gik nemlig helt galt i forberedelserne til programmet, hvor TV-værten, den erfarne jægersoldat Lothar Friis, var tæt på at drukne i den brusende flod. Lothar Friis er kæreste med TV-værten Puk Elgård.
- Vi skal over en flod med en stærk understrøm, og jeg skal finde ud af, hvordan vi får pigerne transporteret over den, forklarer Lothar Friis om de grundige forberedelser, han selv gennemførte inden de deltagende piger ankom til TV-optagelserne, skriver bt.dk.
Som en ægte jægersoldat, og en mand, der, med sine egne ord, har lidt af et kontrolgen, ville han selv forsøge at svømme over den stærke flod. På hovedet havde han monteret et TV-kamera, der endte med at dokumentere den overlevelseskamp, der fulgte.
Lothar Friis er ansat til at sikre at forholde de deltagende piger er i orden og sikre nok, og derfor satte han sig for at forcere den brusende lod.
- Jeg vil aldrig nogensinde udsætte nogen for sådan en situation uden selv at have prøvet det, understreger den tidligere jægersoldat. Med et reb bundet om maven begav han sig ud i det brusende vand. Inde på bredden stod sikkerhedskoordinator Mikkel Schjøtz og holdt øje, med den anden ende af rebet, skriver bt.dk.
Da jægersoldaten nåede lidt mere end halvvejs ud på floden, gik det galt. Den stærke strøm fik fat i rebet, og tvang på den måde Lothar Friis under vandet.
På de dramatiske TV-billeder, som du kan se på bt.dk, kan man se, hvordan Lothar Friis til sidst måtte give efter for naturens kræfter og blev trukket ned under vand. Efter 20 sekunder under vandet, satte kameraet ud, men for Lothar Friis varede kampen for at redde livet i mere end to minutter.
- Selvfølgelig var det en ubehagelig situation for mig. Og man føler sig meget lille, lige i det øjeblik man kommer under vand. Men mit overlevelsesinstinkt overtog, fortæller han.
Mikkel Schjøtz løb langs bredden med rebet, for at give jægersoldaten råderum, og længere nede ad floden fik Lothar Friis fat på nogle klipper, som han kunne trække sig op ad.
- Mikkel og jeg gav hinanden et kram, og blev enige i, at det nok ikke var der, vi skulle få pigerne over, skriver bt.dk.