Dan Rachlin ærgerlig over fyreseddel
Han er mere ærgerlig end ked af det, fortæller Dan Rachlin til Ekstra Bladet i forbindelse med sin fyring som weekendstudievært på Nova FM.
Kun en måned endnu kan man høre Dan Rachlin på Nova FM, de er ejet af SBS, som ikke har fornyet hans kontrakt efter 1. marts.
- Jeg tror, at det måske er 50. gang, jeg bliver fyret fra et eller andet, så jeg er hærdet. Derfor bliver jeg ikke ked af det - nærmer ærgerlig over, at der ikke er plads til mig på deres sendeflade. Men heldigvis kan jeg godt betale huslejen uden, siger dan Rachlin til ekstrabladet.dk
Han erkender dog også en irritation ovre fyringen, da han ikke mener, at der er noget i hans præstationer i radioen, som skulle pege på, at det netop er ham, der skal ud.
- Faktisk mener jeg, at jeg foruden min store erfaring er fleksibel og up to date, samtidig med at jeg ikke er én, de koster en million kr. at have ansat, siger han til eb.dk
Dan Rachlins primære job er at være på VH!-DJ. Her udover har han et pokermagasin og et betalingsprogram på DK4.
- Så jeg bliver ikke sådan lige arbejdsløs, fortæller Dan Rachlin, der også i weekenderne er ude som DJ på diskoteker og ved firma-arrangementer.