Dan Rachlin fejrede sin runde fødselsdag i Rungsted
Dan Rachlin havde smukt selskab af sin nærmeste familie, da han fornemt og med fuld fart på fejrede sin 50 års fødselsdag med party på Club Riva i Rungsted nord for København lørdag aften.
Dan Rachlin indledte sin herlige fest lørdag aften med at posere for BILLED-BLADET’s fotograf sammen med fru Charlotte og deres børn Filippa og Max.
Bordplanen måtte ændres
Hovedpersonen var i højt humør, selv om der lige op til festen havde været en lille krise på grund af et sidste øjebliks afbud. Det betød, at fru Charlotte måtte justere en smule på bordplanen.
Krisen var dog hurtigt overstået, og så opfordrede en afslappet og ekstremt veloplagt Dan sine gæster til at drikke sig i hegnet og danse til den lyse morgen. Men først efter at have nydt den udsøgte 50 års-middag, som mellem 20.00 og 22-00 blev serveret på Club Rivas 1. sal.
Blandt Dan Rachlins friske gæster til en vild aften og nat på Club Riva var Joakim Hediger, Philip Lundsgaard, Jarl Friis Mikkelsen og et væld af betagende kvinder.