Læs også
Nu sker det endelig: Mette Lisby og Jesper Bæhrenz får stor drøm opfyldt efter 12 år i udlandet
Efter seks år er det slut. Jesper Bæhrenz stopper på DR.
Den 58-årige radiovært har sendt sit sidste program på P4. Det skriver Her & Nu.
Det skyldes dog ikke, at Jesper Bæhrenz selv drømte om at stoppe, for det var ikke med hans gode vilje.
Desværre kunne DR kun tilbyde begrænsede økonomiske rammer, og det gjorde samarbejdet umuligt.
- Det er korrekt, at DR og jeg ikke kunne nå til enighed om sommer-programmet ”Take Off” og fredagsudsendelsen ”Jespers Pop Show” for 2024. DR’s tilbud indebar, for andet år i træk, en massiv nedsættelse af vores produktionsbudget, og det sagde jeg pænt nej tak til, fortæller Jesper Bæhrenz til Her & Nu.
DR bekræfter overfor ugebladet, at de ikke har kunnet nå til enighed med radioværten.