18. dec. 2012
Af af Karina Didriksen
Jørgen de Mylius: 50-årsjubilæum og nyt job
Jørgen de Mylius
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Til januar kan Jørgen de Mylius fejre jubilæum i radioen, og samtidigt glæder han sig til at blive vært på et nyt P5-program.
Der bliver spillet alt for lidt 60'er-musik i radioen, hvis man spørger Jørgen de Mylius. Derfor er musikelskeren lykkelig for, at han fra 1. januar kommer til at sidde ved mikrofonen på det helt nye P5-program "Hit House".
- Jeg glæder mig over, at der nu igen kommer fokus på 60'er-musikken. Nok bliver der spillet en sang eller to hist og pist i DRs programmer, men med "Hit House" får den atter et bestemt sted, hvor den bor, fortæller Jørgen de Mylius til Ekstra Bladet.
Radioprogrammet vil blive sendt mandag til fredag klokken 17.10-18.00 og går i luften samme måned, som 66-årige Mylle kan fejre 50-årsjubilæum i radioen.
Den 29. januar 2013 er det nemlig 50 år siden, han debuterede på DR som 16-årig med en hitliste.