Jørn og Erna Hjorting efter tragiske uheld: Sådan går det nu

Erna og Jørn Hjorting flyttede ind i deres nye ældrebolig i oktober.

Her er et dejligt stort badeværelse og ditto soveværelse med skydedøre.

Jørgen har tilmed fået sit eget kontor, men stuen og køkkenet er noget mindre, end de er vant til.

Parret er enige om, at det har de vænnet sig til, og at de er faldet på plads.

Begge brækkede lårbensknoglen

Flytningen var nødvendig, efter først Erna og så Jørn tre uger senere var så uheldige at tage nogle frygtelige styrt i sommer.

Fordi Erna var på genoptræningscenter, da Jørn faldt, lå han alene i 14 timer og skreg på hjælp, inden han blev fundet.

Begge endte med brækkede lårbensknogler med hårde genoptræningsperioder til følge.

Og indtil videre er det nødvendigt med rollatorer.

– Det går bedre og bedre med at gå. Men mit venstre ben er blevet kortere. Og jeg plejer jo at kunne klare alt selv og fare omkring. Og jeg har prøvet at lave mad, men det går ikke rigtigt. Jeg var to timer om at lave citronfromage sidst. Det plejer højst at tage en halv time. Først bagefter tænkte jeg: ”Nu har jeg været to timer om det”. Og det burde det ikke have taget. Men pyt med det, fortæller Erna, 91.

Jørn Hjorting: Erna gør sit yderste for at fede mig op

Jørns forløb er tre uger efter Ernas.

– Jeg kan da stå stille op, men jeg kan jo ikke gå uden rollatoren. Det er noget med alderen – jeg har mistet så meget muskelmasse efterhånden, siger Jørn, 93, og tilføjer:

– Da jeg kom på hospitalet, tabte jeg mig lynhurtigt 10 kg

Det var ikke Ernas mad, der blev serveret?

– Nej, det var det sgu ikke!

– Erna gør nu sit yderste: Hun laver dessert til mig hver dag med masser af marcipan og flødeskum og lidt frugter, siger han, og Erna tilføjer:

– Og Nutella og nougat.

– Ja, jeg er nærmest tvangsindlagt, siger Jørn med et smil, der vidner om, at Ernas behandling ikke er den værste tvangsindlæggelse, man kan være udsat for.

– Det går hurtigt på sådan et hospital. Bare en uge kan gøre meget. Og muskelmassen forsvinder så hurtigt. Det er det, der gør det så svært bagefter. At man ikke har de samme kræfter – og slet ikke når man er over 90. Erna synes, det går trægt med at komme til at gå igen. Men som jeg siger, så skal det gå trægt. Det kan ikke være anderledes. Men nu taber jeg mig da ikke mere.

– Det kan man heller ikke med den mad, du får nu! ler Erna og fortæller videre:

– Jeg tabte mig 14 kg på tre uger. For jeg kunne ikke tåle morfinen. Så jeg fik kun lidt vand indimellem.

– Der er ingen dyre piller på spil her … ler Jørn, der selvfølgelig har den nye slankemedicin Wegovy i tankerne.

– Jeg fik mig nogle nye bukser, fordi de gamle blev alt for store. Men nu er de nye ved at være for små, ler Jørn.

I BILLED-BLADET, der er på gaden d. 29. februar, kan du læse et stort interview med Jørn Hjorting og Erna.