Lotte Friis sender rørende kærlighedserklæring til sin mand
17. oktober kunne Lotte Friis og hendes mand Christoffer Schnack Ringø fejrer deres to års bryllupsdag.
I den anledning gav den tidligere OL-svømmer sin elskede Christoffer en rørende kærlighedserklæring på sin Instagram, som BILLED-BLADET har lov til at citere fra.
”To år som mand og kone. Og hvilke to år Christoffer Schnack.
Jeg elsker dig mere og mere for hver dag. De sidste to år har budt på hårde tider, men bestemt også gode tider.
Bedst af alt vores dejlige Andrea, skriver Lotte Friis til det fine billede.
Udskudt bryllup
Brylluppet måtte udskydes på grund af corona, men 17. oktober lykkedes det endelig det forelskede par at blive gift.
I Egebæksvang Kirke i Espergærde, hvor de begge kommer fra, sagde de ja til hinanden.
Svær start på livet
4. juli 2022 blev Lotte og Christoffer lykkelige forældre til lille Andrea,
Kun 20 timer gammel fik Andrea konstateret den sjældne komplikation immunisering.
I løbet af graviditeten var Andreas blod kommet ind i Lottes blodbaner.
Da Andrea har en anden blodtype end sin mor, har Lottes krop forsøgt at bekæmpe det med antistoffer. De var via moderkagen kommet tilbage til Andrea, hvilket gjorde hende syg.
Endelig hjemme
Men efter lidt ekstra dage på hospitalet kunne de lykkelige forældre tage hjem med deres ønskebarn og starte familielivet i Tranbjerg, hvor de bor.
Nu kan de også endelig komme på bryllupsrejse.
”Til december får vi endelig lov til at komme på vores udskudte bryllupsrejse. Vi tager bare tre afsted.”, skriver Lotte Friis.