28. maj. 2015
Af Juliane Olsen
Monica Krog-Meyer: Jeg har det rigtig godt med, at jeg stopper
Radioværten Monica Krog-Meyer stopper som vært på P4 sidst i juni.
Foto: Birger Storm/BILLED-BLADET
Radioværten Monica Krog-Meyer er helt afklaret med, at hun nu stopper som vært på P4.
Den 64-årige DR-radiovært Monica Krog-Meyer har nu officielt meddelt, at hun stopper som vært på P4 den 27. juni.
Radioværten ser nu frem til selv at kunne disponere over sin tid, og hun frygter på ingen måder den megen fritid, hun nu skal boltre sig i.
- Jeg har det rigtig godt med, at jeg stopper, men det vil også blive et savn, for jeg har aldrig tænkt: 'Åh, nu skal jeg på arbejde', siger Monica Krog-Meyer til BT.
Monica Krog-Meyer fortsætter efter sommerferien
I flere år har hun siddet ved roret på populære radioprogrammer som ”Så har vi balladen” og ”Mig og Monica”.
Hun sender den sidste udgave af ”Mig og Monica” i selskab med Dennis Johanneson, men Monica Krog-Meyer fortsætter dog med at lave ”Monicas mødested” på P5 efter sommerferien.