29. jan. 2009
Af af Signe Ravn
Regner Grasten har satset alt på ny film
Regner Grasten har haft så stor succes med ?Anja og Viktor?-filmene, at han håber, at den amerikanske genindspilning kan indbringe ham mange millioner kroner. Sammen med sin hustru Tove, har han satset stort.
Foto: Lars H. Laursen
Filmproducenten har belånt sit hus for at finansiere den amerikanske udgave af ’Kærlighed ved første hik’.
Det er drømmen om den helt store gevinst, der har fået Regner Grasten og hans hustru til at satse alt på den amerikanske genindspilning af 'Kærlighed ved første hik', den første danske Anja og Viktor-film.
"Jeg har sammen med min kone Tove satset alt på den her film. Vi har taget lån i huset og solgt rettigheder for at få råd til selv at finansiere filmen. Det er en hel sindssyg satsning. Enten tjener vi nul kroner eller også tjener vi 200 millioner kroner," fortæller Regner Grasten til Ekstra Bladet.
Det er Barbara Topsøe-Rothenborg, der har instrueret 'Love at First Hiccup', der har de to amerikanske teenage-stjerner Scout Taylor-Compton og Devon Werkheiser til at spille Anya og Viktor. Ray Wise og James Eckhouse spiller deres fædre.