25. sep. 2009
Af af Liz Rørsig
René Dif og Luise har trænet i London
René Dif og Luise Crone Dons rejste i tirsdags til London og lander på dansk jord i dag, så de er klar til ?Vild med dans?-showet.
René Dif tog med Aqua på PR-tur til London, men dansetræningen blev ikke forsømt - Luise tog nemlig med.
I tirsdags rykkede René Dif og Luise Crone Dons dansetræningen til "Vild med dans" til London. René skulle nemlig sammen med de øvrige Aqua-medlemmer til storbyen for at give interviews i anledning af bandets opsamlingsalbum, "Greatest Hits".
René er meget målrettet med sin dans, og den daglige træning på dansegulvet skulle ikke forsømmes.
Luise havde heller ikke spor imod at tage med.
- Jeg er frisk på at være med på slæb i London, lød det fra den professionelle danser inden afgangen.
Danseparret har trænet i de legendariske Pineapple Dance Studios i Covent Garden hver aften fra klokken 20.30 til 23, idet René har været travlt optaget med PR-turen fra tidlig morgen.
De lander i dag på dansk jord, så der er klar til aftenens store show på TV2.