12. nov. 2024
Af Pelle Rigtrup

Rørende valg til Erik Clausens bisættelse: Hun skal synge i kirken

Erik Clausen.
Erik Clausen.
Foto: Kaspar Wenstrup
Når Erik Clausen bisættes, skal en helt særlig person synge en af de sange, han har skrevet tekst til.

Erik Clausen bisættes i dag fra Nordre Kapel på Vestre Kirkegård.

Her er familie og venner samlet for at tage afsked med skuespilleren, filminstruktøren og kunstmaleren.

Til bisættelsen skal der traditionen tro synges sange i kirken, og en af dem har Erik Clausen været med til at lave.

I kirken vil sangen "Friheden flyver" således blive sunget.

Sangen er skrevet af Erik Clausen, mens hans mangeårige ven og samarbejdspartner Leif Sylvester Petersen har lavet melodi til.

I sin tid blev sangen sunget af Eva Madsen, der i en periode var gift med Leif Sylvester Petersen, men hun gik bort sidste år.

Erik Clausen, Eva Madsen og Leif Sylvester Petersen.
Erik Clausen, Eva Madsen og Leif Sylvester Petersen.
Foto: Kurt Nielsen/Ritzau Scanpix

Til bisættelsen vil det derfor være Eva Madsen og Leif Sylvester Petersens datter, Mia, der synger "Friheden flyver".

Læs mere om: