Sådan fejrede Dennis Knudsen fælles fødselsdag for sine sønner
Hjemme hos Dennis Knudsen i Korsør ligger familiefødselsdagene tæt.
Yngstebarnet Noah fejrede sin første fødselsdag 2. juni.
9. juni blev farmand Dennis 59 år, og storebror Lucas rundede tre år den 17. juni.
Fejret på dagen
- Begge drenge blev fejret på hver deres dag med gaver og besøg af min mor, Mona, og min bror Dion, fortæller Dennis Knudsen til BILLED-BLADET.
Noah nød sin første fødselsdagslagkage, der blev serveret af far Dennis.
Og Noah syntes, den smagte godt. Bemærk der både er amerikansk og dansk flag.
Både Noah og Lucas har den samme amerikanske mor.
Flødebolle konkurrence
- Jeg fik selv gaver fra drengene på min fødselsdag, fortæller Dennis Knudsen.
Han fejrede blandt andet dagen med konkurrence i flødebollespisning, og Lucas var klar.
Lillebror Noah gav ham kamp til stregen.
Og farmor Mona fulgte også godt med.
Fest med legekammerater
- 18. juni - dagen efter Lucas’ fødselsdag – holdt vi så en fælles fødselsdag for drengene med en masse legekammerater.
De to sønner trives fint og er glade for hinanden.
- Men der er også knald på, og indimellem er der lidt slåskamp.
- Noah kan godt være lidt voldsom og hiver Lucas i håret, og nogle gange skubber Lucas til sin lillebror.
- Men de griner også meget sammen, og det er simpelthen så sjovt. De er jo skønne, og jeg elsker dem højt.
Søstre på vej
Snart skal de to brødre til at dele farmands opmærksomhed med to ekstra søskende.
Dennis Knudsen venter nemlig tvillingepiger.
De kommer efter planen til verden i midten af september, så deres fødselsdag kommer ikke til at kollidere med drengefødselsdagene i familien.
BILLED-BLADET har tilladelse til at bringe fotos fra Dennis Knudsen Instagram-profil.