13. dec. 2024
Af Luise Marie Bekker

Sådan skal Bubber holde jul i år

Bubber med sin hustru, Signe Rossing.
Bubber med sin hustru, Signe Rossing.
Foto: Mikael Rieck
Bubber glæder sig særligt meget til julen i år.

Bubber har lige fejret 60-års fødselsdag, og nu glæder han sig til at holde jul med sine to små børn.

Han har Alfred på fire år og Rosa på halvandet med sin hustru, Signe Rossing.

Og lille Rosa forstår så småt også højtiden.

– Nu er det jo børnenes fest, og det er ligesom startet forfra igen for mig. At se den glæde og den umiddelbare reaktion og genopleve den i børnenes øjne, siger Bubber, der jo allerede har oplevet at genopleve julen gennem børns øjne, da hans tre voksne børn, som han fik med sin ekshustru, Christina Ibsen, var små.

Julen er magisk

Det er efterhånden ved at være lang tid siden.

- Julen betyder lige pludselig noget helt andet, end den har gjort i mange år, fordi det nu er den næste generation, der står klar til at opleve det og stadigvæk bare synes, at det er det mest magiske i hele verden, siger Bubber og afslører, at julen også på sin vis er magisk for ham:

– Vi andre kan også bruge julen til noget eftertanke og fordybelse og noget næstekærlighed og noget videregivelse af noget godt. Altså, det betyder julen jo også. Så den er jo magisk på to forskellige plan.

Han afslører, at julen i år holdes hos ham og Signe, og at de bliver 15-20 mennesker om juletræet, alt afhængigt af, hvor mange der aflyser.

Mere om: