31. jan. 2024
Af Josephine Sjelhøj

Sammen med sønnen: Mikkel Hansen støtter sin hustru på hendes store dag

Mikkel Hansen.
Mikkel Hansen.
Foto: Mikael Rieck
Mikkel Hansen og familien gæstede modeugen i København for at støtte Stephanie Gundelach.

De sidste par uger har det været Mikkel Hansen, der har været i fokus i forbindelse med EM-slutrunden, men nu er det hans hustrus tur til at være i centrum.

Onsdag formiddag afholdt OpéraSPORT, der er stiftet af Stephanie Gundelach, show i Operahuset i anledning af modeugen i København, og her dukkede Mikkel Hansen op for at støtte sin hustru.

Han var dog ikke alene.

Han havde nemlig selskab af sin ældste søn Eddie Max, der også var mødt op for at støtte sin mor på hendes store dag.

Sammen med flere andre familiemedlemmer ankom Mikkel Hansen og sønnen til Operahuset, hvor de mødtes med Stephanie Gundelach.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-01-31/_jsu7976.jpg
Mikkel Hansen og Stephanie Gundelach med Eddie Max den 31. januar 2024.
Foto: Jesper Sunesen

Håndboldstjernen viste desuden sin støtte til hustruen gennem sit look – han bar nemlig en kasket med OpéraSPORTs logo på.

Mikkel Hansen og Stephanie Gundelach blev gift i 2020. Sammen har de to sønner, Eddie Max fra 2019 og Vince fra 2021.

Læs mere om: