17. jul. 2009
Af af Signe Ravn
Sanne Salomonsen på scenen til Grøn Koncert
Sanne Salomonsen er TV-2?s overraskelse på årets Grøn Koncert-tour. Hun synger et par duetter med Steffen Brandt og spiller nummeret ?Taxa? med bandet som backingkor.
Foto: Bent Guldberg
TV-2 hev den garvede sangerinde med på scenen til flere numre som en overraskelse.
Grøn Koncert har skudt årets tour i gang i Esbjerg, og TV-2, der var sidste band på den store grønne scene, havde en kærkommen overraskelse med til de 18.000 ellevilde publikummer. Til nummeret 'Hallo Hallo' komme Sanne Salomonsen nemlig ind på scenen til et øredøvende bifald.
Og Sanne Salomonsen selv, der ikke for alvor har stået foran et stort publikum siden før sin blodprop i 2006, var også begejstret: "Jeg glæder mig helt vildt! TV-2 er jo gamle venner, og så er det jo Grøn Koncert," sagde Sanne til B.T. umiddelbart før, hun gik på scenen.
Og sangerinden er snart klar til igen at turnere på egen hånd: "Jeg har gang i mit eget band, og vi er godt i gang med at øve op til en turné her i efteråret," fortalte Sanne Salomonsen til avisen.