6. mar. 2022
Af Luise Marie Bekker

Se alle billederne: Jim Lyngvilds omdiskuterede Grønland-udstilling

Jim Lyngvild har været i vælten med sin nye udstilling. BILLED-BLADET har fået lov at vise alle billederne.

I samarbejde med Great Greenland og Ilulissat Kunstmuseum i Grønland har Jim Lyngvild kreeret bombastiske klæder ud af sælskind.

Ikke alle har været vilde med designerens projekt - nogle mener, at man skal overlade grønlandsk kunst og kultur til grønlændere.

https://imgix.billedbladet.dk/jim_groenland_lille_beskaaret.jpg
Jim Lyngvild har også selv prøvet nogle af sælklæderne.
Foto: Jim Lyngvild

Jim Lyngvild fortsætter dog ufortødent.

Opbakning fra grønlandske venner

- Jeg har været inspireret af naturen i Grønland - en fjeldrype og en skarv for eksempel, fortæller han til BILLED-BLADET.

- Jeg laver alting selv. Jeg ligger på mit køkkengulv og klipper. Pels er jo et ædelt materiale fra et dyr, der er blevet spist - skindet er sådan set bare et restprodukt.

Jim klipper og syr uden skabeloner.

- Jeg kigger på skindet, og så fortæller det mig, hvordan det skal klippes og laves, siger han.

Han får opbakning fra flere af sine venner med grønlandske aner, blandt andet Julie Berthelsen og Nukâka Coster-Waldau, der begge er at finde i galleriet over artiklen.

Galleri: Jim Lyngvilds Grønland-udstilling

Læs mere om: