Se billederne: Cecilie Hothers hus i Frankrig under forvandling
Sammen med sin mand, Thomas Gregers Honoré, købte den tidligere vejrvært på TV 2, Cecilie Hother, sidste år et lyserødt hus i Frankrig.
Planen er, at huset i Frankrig skal være familiens sommerhus, men Cecilie Hother har tidligere fortalt til BILLED-BLADET, at hun håber på, at boligen en dag kan blive familiens hjem:
- Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg sindssygt gerne vil flytte til udlandet. Det har været en kæmpe drøm, men det ligger ikke i kortene lige nu. Vi har en datter, der skal starte i skole nu her. Så det bliver ikke lige nu, så vi skal bruge det som sommerhus, fortalte hun tidligere på året.
Inden den drøm kan gå i opfyldelse, har huset dog skullet have en større overhaling i form af både renovering og indretning.
Projektet blev dog en smule mere omfattende end først forventet:
- Vi fik ikke byggetilladelse, så nu skal i gang med reparationspenslerne. Det hele gik igennem, da vi sad i Peru sidste år den 17. december, så det var en tidlig julegave. En lidt forklædt julegave når man så finder ud af, at der er vandskade, men det er den risiko, man løber. Det er jo en boligdrøm, som går i opfyldelse. Der skal bare noget knofedt til, fortalte hun til BILLED-BLADET tilbage i maj måned.
Familien er dog endnu ikke i mål med huset, og derfor blev en del af efterårsferien også brugt på at indrette og ordne praktiske ting i huset.
I et nyt opslag på Instagram giver tv-værten et indblik i husets nuværende stand, som blev arbejdet på, da hun sammen med sønnen Aksel og bonussønnen Tobias tilbragte nogle dage i huset i efterårsferien.
Her hjalp Tobias med at bære en tung træstamme, som fungerer som sofabord.
- Bare så I ikke tror, at jeg totalt udnyttede muskel-arbejdskraften, kan I også se at der blev hygget max, skriver Cecilie Hother til opslaget, hvor man også kan se billeder af et hyggeligt tapas-måltid.
- Lige som drømmen er med det lyserøde hus. Masser af hygge!, slutter hun sin tekst.
BILLED-BLADET har fået tilladelse til at dele Cecilie Hothers opslag, som kan ses nedenfor: