Se billederne: Morten Kjeldgaards mor slår til igen
Ventetiden til Inge-Lise Kjeldgaard bliver farmor til to tvillingepiger bliver kortere og kortere.
Men mor Inge-Lise kan slet ikke holde hænderne i ro, mens hun venter på, at sønnen Morten Kjeldgaard og hans mand, Frederik Hauns, tvillinger kommer til verden til efteråret.
Inge-Lise – eller Mut, som Morten kalder sin mor – strikker og strikker til de kommende små piger.
Morten og Frederiks graviditetsvært, Nanna, er netop gået ind i uge 32 af sin graviditet.
Inge-Lise glæder sig helt vildt, og det gør de kommende fædre naturligvis også.
Bedårende hjemmestrik
Farmor har allerede forsynet Morten og Frederik med masser af bedårende hjemmestrik til de to små, men strikkepindene står ikke stille.
Nu har de været i brug igen, og når mor Inge-Lise strikker er der to ens af det hele.
Seneste nyt fra hjemmestrikkeriet er disse yndige trøjer, to grå med fine kraver.
Og to pink med korte, blondeærmer. Slet ikke til at stå for.
”Svigermor slår til igen. Vi er heldige med alt det fine strik, som vi får til pigerne.”, skriver Frederik Haun på Instagram til de fine fotos, som BILLED-BLADET har tilladelse til at bringe.