Læs også
Se videoen: Familie og venner tager afsked med Peter Belli
Onsdag siger familie og venner et sidste farvel, når den ikoniske rockmusiker Peter Belli begraves fra Brøndbyvester kirke.
Begravelsen begynder kl. 12, og kort forinden ankom kisten til kirken, hvor Peter Bellis enke, June, stod og så den blive båret ind.
Kisten er sort og ovenpå lå en stor smuk bårebuket med røde roser.
June Belli fulgtes ind i kirken med bedemand Lotte Søgaard, men kort efter forlod June igen kirken.
Peter Belli sov stille ind efter længere tids sygdom torsdag den 8. juni.
Musikeren med den ikoniske rockstemme blev 79 år. Til det sidste var han omgivet af sin elskede familie.