Se billederne: Rasmus Bjergs vilde forvandling
Rasmus Bjerg sørger hver lørdag for at bringe lidt sommerstemning hjem til danskerne.
Han er nemlig vært på TV 2-programmet "Hele Danmarks festival", og nogle har formentlig lagt mærke til, at Rasmus Bjerg har tabt sig en hel del.
Rasmus Bjerg tog 15 kilo på
Den 43-årige skuespiller har gennem karrieren indimellem været nødt til at ændre på sin vægt - blandt andet da han skulle spille John Mogensen i filmen "Så længe jeg lever".
Han tog adskillige kilo på for at komme til at ligne sangeren bedst muligt.
- Det blev lidt for meget med John-kroppen. Jeg tog 15 kilo på og havde en god kampvægt på over 100. Jeg kunne se, jeg blev mere træt og var udfordret på fysikken. Mine tal var ikke for gode, og lægen bankede i bordet og sagde, at jeg skulle tage mig sammen, fortalte Rasmus Bjerg til BILLED-BLADET tidligere på året, da han havde smidt en masse kilo.
Rasmus Bjergs store vægttab
Det har han gjort ved blandt andet at spise mindre og skrue ned på sit sukkerforbrug.
- Jeg er også begyndt at gå nogle lange ture. Jeg har nu tabt mig 20 kilo. Nu vejer jeg 94. Jeg havde søvnapnø, og nu snorker jeg en del mindre, siger min hustru. Jeg sover stadig med maske, dog, for jeg skal have noget ilt til hovedet, fortalte han i marts.
Rasmus Bjerg er gift med Helle og sammen har de fire børn.
I galleriet over artiklen har vi samlet nogle af de mange billeder, der er taget af Rasmus Bjerg gennem tiden, og her kan man se den vilde forvandling, skuespilleren har gennemgået.