Se billedet: Finn Nielsen i byen med veninde
Onsdag aften bød Zirkus Nemo indenfor til premiere i det storkøbenhavnske.
Cirkusset med Søren Østergaard i front har turneret land og rige rundt i løbet af sommeren, og nu er teltet slået op ved Charlottenlund Fort.
Her dukkede Finn Nielsen op, og han havde et stort smil på læberne. For udover at der var en underholdende aften i vente, var han også i særdeles godt selskab.
Under armen havde den 86-årige skuespiller nemlig sin veninde Lise-Lotte.
– Vi er rigtig rigtig gode venner, fortalte Finn Nielsen til BILLED-BLADET, da de to stillede op til foto.
Finn Nielsen og Lise-Lotte Paaske er tidligere naboer. Og efter de begge var gennem en skilsmisse, udviklede deres venskab sig for alvor.
Skuespilleren, der stadig bor tæt på Lise-Lotte, understreger dog, at de alle årene udelukkende har været venner og ikke mere.