SE BILLEDET: Tre generationer Heick på juletur
Årets julefest nærmer sig i rask trav – bogstaveligt talt for hele familien Heick.
23. december var tre generationer Heick på juletur, og Annette Heick har postet et stemningsfyldt øjeblik i hestevogn ved Christiansborg på et Instagram-foto, som BILLED-BLADET har fået lov at vise.
Annette, hendes mand Jesper Vollmer, børnene Eliot og Storm, og Keld og Hilda Heick smiler stort og luner sig under varme tæpper, og til billedet skriver Annette:
- Den årlige juletur er i gang .... Årets tema: På toppen af København.
Dermed var der lagt op til en dag på eventyr i et julepyntet København.
Anette Heick: Vi bli'r klogere
Annette Heick har tidligere beskrevet i sin klumme i BT, at det er fast tradition i familien Heick at tage på juletur i hovedstaden 23. december. Formålet er at hygge sig, mens man bliver lidt klogere, og turen er så godt som gratis. Heick’erne har blandt andet udforsket Christianshavn, Christiansborg og taget turen med temaet ”Da morfar var ung”.