Se Christianes flotte morgengave fra ægtemanden
Da Christiane Schaumburg-Müller O'Connor søndag formiddag kunne slå øjnene op som frue, havde hun endnu en fantastisk overraskelse til gode efter det flotte eventyrbryllup om lørdagen.
Der skulle som bekendt udveksles morgengaver, og Christiane, som jævnligt fortæller om dette og hint på sine Twitter- og Instagramprofiler, måtte også her dele, hvad ægtemanden Liam O'Connor havde foræret sin smukke kone.
"The morning after. Den smukkeste morgengave jeg kunne drømme om," skriver den glade fru O'Connor, ledsaget af et billede af et sæt blomsterformede ørestickers, formentlig i diamanter, i en æske fra guldsmeden Halberstadt.
Se morgengaven fra Liam O'Connor til hustruen Christiane Schaumburg-Müller O'Connor her.
Liam O'Connor har tidligere givet diamanter til sit livs Christiane. BILLED-BLADET kunne i februar fortælle, at da Christiane Schaumburg-Müller fyldte 30 år, gav rapperen og "Voice"-coachen hende to diamantringe fra guldsmed Christine Hvelplund til en samlet værdi af 64.000 kroner.
Hvad Christiane Schaumburg-Müller O'Connor gav sin mand i morgengave søndag morgen, da de vågnede på Valdemars Slot efter det fantastiske bryllup, melder historien indtil videre ikke noget om.