Se de private bryllupsbilleder: Stephania Potalivo var gæst til Neel Rønholt og Jens Sætter-Lassens romantiske bryllup
I weekenden gav skuespillerparret Neel Rønholt og Jens Sætter-Lassen hinanden deres livs største ja, da de lørdag blev viet ved en romantisk ceremoni under åben himmel.
Nu deler skuespillerinde og veninde til brudeparret, Stephania Potalivo, private billeder fra bryllupsfesten på sin Instagram-profil.
På billederne ses de to gode veninder storsmilende side om side, ligesom Stephania Potalivo også deler smukke billeder fra parrets første minutter som mand og kone.
Neel Rønholt og Jens Sætter-Lassen blev kærester, da de begge gik på Statens Teaterskole, og har i dag dannet par i 16 år.
I 2017 friede Jens Sætter-Lassen under et spaophold i Sverige, og brylluppet må derfor siges at have været en del år undervejs.
I weekenden forseglede brudeparret endelig deres kærlighed til hinanden, og her var parrets gode venner mødt talstærkt op for at fejre kærligheden.
Blandt gæsterne var blandt andre skuespillerinde og tv-vært Stephania Potalivo, der er en kær veninde til Neel Rønholt.
Veninderne mødte hinanden i 2016 under indspilningerne til TV 2-serien ”Mercur”, og i dag har de to kendiskvinder udviklet et nært og stærkt venskab.
Stephania Potalivo havde sin egen mand, Nils Petter Bro, med til bryllupsfejringen, som hun blev gift med i 2018 ved et smukt bryllup i Skovshoved Kirke.
Neel Rønholt og Jens Sætter-Lassen har sammen døtrene Ellen på 8 år og 5-årige Franka.
Du kan se bryllupsbillederne her.