Se Trine Panum Kjeldsens lille Alma Josefine
For en måned siden blev hun mor til lille Alma Josefine. På forunderlig vis har Trine allerede genvundet sin slanke figur og ligner alt andet end en udmattet spædbarnsmor.
- Hun er så lækker! Godt nok er hun meget vågen om natten, og det er ren jubel, hvis hun sover tre timer i streg, men den manglende søvn opvejes fuldstændig, når jeg kigger på hende, fortæller Trine og tilføjer:
- Når man har store børn, er det selvfølgelig krævende at starte helt forfra igen. Men Lars har været hjemme en måned sammen med os, og det har været fantastisk.
Der er mange hænder til at tage over. Nikoline er nærmest en mini-mor, og Oskar synes bare, lillesøster er så sød. Forleden sagde han: "Mor, du skulle have en præmie, fordi du har født sådan en smuk baby".
Så kan man klare alt, ler Trine på en dag, hvor hun har trodset vinterkulden og trillet barnevognen ud til kollegerne på TV 2.