11. dec. 2023
Af Catja Klarskov

Sikke en god idé! Rasmus Botoft og familien har en særlig tradition juleaften

Rasmus Botoft og Lisbeth Wulff. 
Rasmus Botoft og Lisbeth Wulff.
Foto: Hanne Juul
Skuespiller Rasmus Botoft og familien har en ganske særlig tradition, der finder sted under julemiddagen.

Mavepine.

Det er formodentlig en følelse, de fleste danskere kender til, når de har indtaget og fortæret flæskesteg, brun sovs og kartofler i rigelige mængder den 24. december.

Selv om skuespiller Rasmus Botoft, 51, på ingen måde lover, at den særlige juletradition, han og familien praktiserer hvert år, forhindrer førnævnte mavepine, så gør den bestemt heller ikke noget dårligt for systemet.

Det fortæller han i et interview med Hjemmet, hvor han løfter sløret for årets juleplaner.

– Vi er hos min kones bror på Nørrebro. Vi har den særlige tradition, at vi laver en playliste med julemusik, som vi alle synes er fede at danse til, og den skal være spillet igennem, inden aftenen er slut. For eksempel har vi indført, at der er ens dans mellem hver af retterne juleaften, så man lige får bevæget sig og får blodet til at rulle, fortæller han til mediet.

På bordet juleaften står de traditionelle juleretter såsom flæskesteg og rødkål, men ifølge mediet er skuespilleren bestemt ikke bleg for at ryste posen og forny traditionerne.

For eksempel fortæller Rasmus Botoft, at familien har valgt at spare lidt på gaverne.

Rasmus Botoft er gift med sin skuespillerkollega Lisbeth Wulff, og sammen har parret sønnen Willi på 17 år.

Du kan læse hele artiklen her.

Læs mere om: