Silja Schandorff fik hæderspris
Reumert 2009 blev en indbringende aften for Silja Schandorff. Ikke overraskende var det nemlig den nu pensionerede solodanserinde, der blev tildelt Bikubens Hæderspris på 300.000 kroner.
"Du kan den sjældne kunst at få det mentale til at brænde igennem og sammen med det fysiske at få dansens udtryk hævet op i en højere sfære, op i det himmelblå, hvor rigtige åbenbaringer hører til," lød det fra Bikubenfondens formand Michael Metz Mørch i motiveringstalen.
Og det var en tydeligt overvældet og rørt prismodtager, der kom på scenen: "Det er en fuldstændig vidunderlig afslutning på mit danseliv og en forrygende begyndelse på mit nye liv. Jeg er helt utrolig beæret over at modtage denne dansk teaters store anerkendelse," sagde Silja Schandorff, da hun modtog prisen.
Se den store reportage og alle Reumert-kjolerne i BILLED-BLADET torsdag.