Simon Stenspil og Anna Stokholm skal være forældre igen: Nu afslører de private detaljer om graviditeten
Det skete på landsdækkende tv, at skuespillerinde Anna Stokholm, da hun for nylig gæstede "Aftenshowet", annoncerede sin graviditet med sit og Simon Stenspils andet barn.
Den 35-årige skuespillerinde fortalte på tv sine udfordringer med graviditetsdiabetes, og nu afslører hendes kæreste Simon Stenspil flere detaljer om graviditeten.
Det skriver SE & HØR.
– Anna har det godt, men hun har været lidt uheldig med noget kvalme. Det tror jeg lidt er sådan, det er en gang imellem, fortæller han til mediet, hvorefter han kan løfte sløret for, at parret ikke har tænkt sig at få afsløret, hvorvidt det er en lillesøster eller en lillebror, der gemmer sig bag maveskindet.
– Det er en surprise. Det var det også med Ziggy Bob, og det har vi valgt, at det skal være endnu en gang.
Skuespillerparret har i forvejen sønnen Ziggy Bob på to år, som Simon Stenspil kan fortælle glæder sig til at blive storebror, om end det ikke virker til, at han helt forstår, hvad det betyder.
Til mediet fortæller skuespilleren, at sønnen taler om, at mor har en baby i maven, hvorefter han slår fast, at han nok først kommer til at forstå det, når familiens nyeste medlem har meldt sin ankomst.
Du kan læse hele artiklen her.